Lækage
Klimaskovfonden ønsker at minimere lækageeffekter og forholder sig derfor til eventuelle lækageeffekter fra gennemførte projekter. Lækageeffekter kan være både positive og negative.
Negative og positive lækageeffekter kan indfinde sig både lokalt hos lodsejer (hvis lodsejer selv flytter produktion til et andet sted eller ophører med produktion på egne arealer), nationalt eller internationalt.
Lækageeffekter er grundlæggende et område med et begrænset omfang af empiriske studier og manglende national og international konsensus. Klimaskovfonden vil løbende orientere sig mod eventuelle nye afdækninger og evaluere behov for at opdatere Klimaskovfondens lækagetilgang.
Langt størsteparten af de danske private skove og alle offentlige skove er underlagt fredskovspligt. Dette, og løbende tilgang af nye skovprojekter, har medvirket til at bevare eksisterende skove og en løbende stigning i det samlede skovareal i Danmark. Siden Folketinget i 1989 vedtog målet om at fordoble skovarealet over 75 år, er skovarealet steget fra omkring 532.000 til 632.711 hektar. Således anses det for usandsynligt, at skovrejsningsprojekter i Danmark giver anledning til væsentlige indenlandske kulstoftab udenfor projektarealet
Fredskovspligt |
|---|
Fredskovspligten jf. skovloven er en beskyttelse af de pågældende skove, der sikrer et vedvarende skovdække på arealet. Der skal således foretages nyplantning, hvis der fældes træer og inden for 10 år skal der være en bevoksning på vej, der kan udvikle sig til højstammet skov. I forbindelse med kraftige storme der forårsager væltede træer i skoven, har skovejeren pligt til at reetablere fredskovsområdet med nyplantning. Fredskovspligten følger ejendommen. Det betyder, at en ny ejer altid overtager fredskovspligten ved køb af ejendommen. |
Negativ lækage
Positiv lækage
|
Klimaskovfondens tilgang til lækage
International negativ lækage:
Bidragsproduktet vedrører et bidrag til de nationale og geografisk afgrænsede mål for Danmark. For at sikre, at rapporteringer, tilgange og kommunikation afgrænsningsmæssigt flugter, medtages ikke internationale lækageforhold for bidragsproduktet.
National negativ lækage:
Der indregnes en 100 % indenlands lækagerate ift. oprindelig landbrugsproduktion for arealanvendelse og energiforbrug. Grundet fredskov og skovpraksis medtages ingen effekter fra ændret arealanvendelse. Lækagen indregnes ved, at CO2-modellen ikke medtager klimagevinsten for arealanvendelse og energiforbrug fra ophørt landbrugsdrift.
De Økonomiske Råds Sekretariat (DØRS) analyser understøtter dette som en konservativ tilgang (trods det, at denne analyse har et internationalt perspektiv).
Lodsejer negativ lækage:
Hvis lodsejer flytter oprindelig produktion på projektareal til et andet sted på lodsejens kontrollerede arealer og hvis flytningen af produktionen giver anledning til tab af væsentlige kulstoflagre over 5 % af projektets samlede opgjorte CO2-effekt, skal dette kulstoftab opgøres og fratrækkes efter IPCCs retningslinjer.
Positive lækageeffekter:
Der indregnes ingen positive lækageeffekter, da det vurderes som spekulativt og fordi effekter først vil indfinde sig efter lang tid.
Klimaskovfonden ønsker at minimere lækageeffekter, ved ikke at udtage de mest produktive landbrugsjorder til skovrejsning. Som følge af Klimaskovfondens auktionsbaserede tilsagnsmodel forventes det, at de mindst produktive jorder vil blive prioriteret til skovrejsning.