Additionalitet og baseline

Virksomheder og privatpersoner, der giver bidrag til den danske klimaindsats gennem Klimaskovfonden, skal have vished for, at den klimaeffekt, der opnås gennem fondens projekter, er reel. Det gælder også i forhold til, hvad arealet ellers ville kunne anvendes til. Derudover skal projekter sandsynliggøre, at klimaeffekten ikke ville ske alligevel uden et økonomisk bidrag til projektet fra bidragyder.

At klimaeffekten er reel i forhold til alternativ arealanvendelse (også kaldet baseline) beskrives yderligere i ”CO2-optag ved skovrejsning - baggrund for Klimaskovfondens beregningsmodel”.

For at sandsynliggøre, at skovrejsningen ikke kunne forventes at ske under normale lovmæssige, økonomiske eller forretningsmæssige omstændigheder, skal alle projekter bestå en additionalitetstest med fire steps, for at komme i betragtning til støtte fra fonden.

Klimaskovfondens additionalitetstest

I Klimaskovfondens additionalitetstest skal skovrejsningsprojekter sandsynliggøre, at de medfører et bidrag til den danske klimaindsats, der ikke ville opnås uden støtte.

Det er centralt i testen at demonstrere, at en alternativ benyttelse af arealet (såsom landbrugsdrift) er mere rentabelt end skovrejsning. Andre standarder foreskriver en analyse af nettonutidsværdien af alle relaterede og forventede fremtidige pengestrømme for den mest sandsynlige alternative benyttelse af arealet i forhold til skovrejsning. Det er inklusive etableringsomkostninger, modtaget støtte, driftsindtægter og -omkostninger. For at bestå testen skal resultatet vise, at alternativ benyttelse er mere attraktiv end skovrejsning, eksklusive bidrag fra CO₂-enheder.

Baseret på historiske og aktuelle afkast ved landbrug og skovbrug, er det Klimaskovfondens vurdering, at skovrejsning i Danmark, som udgangspunktet ikke er den mest økonomisk attraktive arealudnyttelse uden bidrag (fra CO₂-enheder).

Klimaskovfonden har udarbejdet et notat, der sammenligner jordværdien af Klimaskovfondens skovrejsningsprojekter med jordværdien af fortsat landbrugsdrift. Resultatet af sammenligningen viser, at skovrejsning ikke er den økonomisk mest fordelagtige arealanvendelse. Dette gælder også i tilfælde af, at projekterne etableres på vandindvindingsarealer med tabserstatning fra vandværk.

Projekter skal demonstrere additionalitet ved fire test:
1 Legal test	Projekter må ikke være påkrævet af gældende love, regler eller afgørelser. Dette gælder for eksempel (men er ikke udtømmende): Rejsning af erstatningsskov Skovrejsning påkrævet af lokalplaner
2 Skovrejsnings- tilskud	Projekter må ikke modtage andet tilskud eller støtte til selve skovrejsningen1 fra andre tilskudsordninger (som LDP), andre offentlige eller private fonde og puljer eller virksomheder. Det vil sige til selve tilplantningen, indkøb af planter, renholdelse, hegn med videre som Klimaskovfonden stiller krav til i rammer og retningslinjer for skovrejsning.
3 Finanstest	Hvis der rejses skov, som falder indenfor definitionen af ”højproduktive plantageskove”, forstået som monokulturer af højproduktive træsorter som sitka, rødgran, poppel med mere, skal der gennemføres en selvstændig finanstest. Den skal demonstrere, at projektet ikke er den mest rentable arealudnyttelse i forhold til alternativ arealudnyttelse. Indtil 31. december 2023 består skovrejsningsprojekter etableret efter Klimaskovfondens rammer og retningslinjer for skovrejsning automatisk finanstesten baseret på notatet ”Sammenligning af NPV for Klimaskovfondens skovrejsningsprojekter med NPV for fortsat landbrugsdrift”.
4 Gængs praksis og andre kommercielle formål	Denne test er subjektiv og har til formål at vurdere, om projektets karakter allerede er gængs praksis uden bidrag fra CO₂-enheder eller tjener andre kommercielle formål, der sandsynliggør projektgennemførsel uanset bidraget fra CO₂-enheder. I dette tilfælde kan testen ikke bestås. Dette kunne eksempelvis være beplantninger, der skal hindre indkig til infrastruktur eller energiproduktionsanlæg. Det er Klimaskovfonden, der evaluerer, hvorvidt projektet vurderes at være gængs praksis eller tjener andre kommercielle formål.

Projekter skal demonstrere additionalitet ved fire test:

1

Legal test

Projekter må ikke være påkrævet af gældende love, regler eller afgørelser. Dette gælder for eksempel (men er ikke udtømmende):

Rejsning af erstatningsskov

Skovrejsning påkrævet af lokalplaner

2

Skovrejsnings- tilskud

Projekter må ikke modtage andet tilskud eller støtte til selve skovrejsningen1 fra andre tilskudsordninger (som LDP), andre offentlige eller private fonde og puljer eller virksomheder. Det vil sige til selve tilplantningen, indkøb af planter, renholdelse, hegn med videre som Klimaskovfonden stiller krav til i rammer og retningslinjer for skovrejsning.

3

Finanstest

Hvis der rejses skov, som falder indenfor definitionen af ”højproduktive plantageskove”, forstået som monokulturer af højproduktive træsorter som sitka, rødgran, poppel med mere, skal der gennemføres en selvstændig finanstest. Den skal demonstrere, at projektet ikke er den mest rentable arealudnyttelse i forhold til alternativ arealudnyttelse.

Indtil 31. december 2023 består skovrejsningsprojekter etableret efter Klimaskovfondens rammer og retningslinjer for skovrejsning automatisk finanstesten baseret på notatet ”Sammenligning af NPV for Klimaskovfondens skovrejsningsprojekter med NPV for fortsat landbrugsdrift”.

4

Gængs praksis og andre kommercielle formål

Denne test er subjektiv og har til formål at vurdere, om projektets karakter allerede er gængs praksis uden bidrag fra CO₂-enheder eller tjener andre kommercielle formål, der sandsynliggør projektgennemførsel uanset bidraget fra CO₂-enheder. I dette tilfælde kan testen ikke bestås.

Dette kunne eksempelvis være beplantninger, der skal hindre indkig til infrastruktur eller energiproduktionsanlæg. Det er Klimaskovfonden, der evaluerer, hvorvidt projektet vurderes at være gængs praksis eller tjener andre kommercielle formål.