Synergieffekter ved projekter

Klimaskovfondens projekter skal ikke kun reducere udledningen af drivhusgasser, men også sikre hensynet til de synergieffekter, det kan medføre, når man skaber nye skove og naturområder.
Klimaskovfonden lægger særlig vægt på biodiversitet, beskyttelse af drikkevand og vandmiljø samt friluftsliv og adgang til naturen. Forhold som kulturarv, klimatilpasning, sociale hensyn eller lokale produkter har også betydning.
I vurderingen af ansøgningen indgår synergieffekter via et pointscoringssystem, hvor opnåelsen af synergieffekter tildeles point, som har indflydelse på den samlede vurdering af ansøgningen.

Særlige forhold i ansøgningsrunde 2, efterår 2022

I ansøgningsrunden efteråret 2022 har Klimaskovfonden indgået et samarbejde med DANVA og Danske Vandværker. Det betyder, at lodsejere med såkaldte vandindvindingsoplande, hvor der er særligt fokus på at beskytte drikkevandsressorucer, kan søge vandselskaberne om erstatning for ikke at gødske og sprøjte og søge Klimaskovfonden om midler til et klimaprojekt. Lodsejeren vil dermed opnå mulighed for erstatning for tabt dyrkningsværdi og midler til skovrejsning. 
Synergiscoringskriterierne for friluftsliv og rekreative værdier har i denne ansøgningsrunde fokus på adgangsveje til projektarealet. I projektbeskrivelsen kan der dog også indgå andre forhold såsom planlægning for friluftsliv, stier og faciliteter med videre. Disse skrives ind i ansøgningen under "andre synergieffekter".

Hensyn til natur og biodiversitet

Klimaskovfonden følger ”brandmandens lov”, hvilket vil sige, at eksisterende natur på projektarealer altid skal bevares, f.eks. være lovbeskyttet fredninger, §3 naturområder (søer, enge, heder mv.). Men samtidig skal også ikke-lovbeskyttet natur som findes på arealet bevares, f.eks. levende hegn, ældre solitærtræer, vandlidende lavninger mv., som kan være HNV-scoret[1].
Typisk vil der dog ikke findes sådanne gamle naturområder på projektarealet, og man vil da skabe ny natur i tilknytning til naboarealers eksisterende naturelementer eller helt nye naturarealer i form af for eksempel udlæg af urørt skov, lysning til naturlig tilgroning, græsningsarealer, åbning af rørlagte vandløb, genskabelse af områder med naturlig vandstand mv. Nye naturområder vil normalt ikke have en artsrig natur i de første mange år, men kan på sigt udvikle et rigt naturindhold.
På tilplantningsarealerne vil træarts- og bevoksningstypediversitet også i sig selv kunne skabe grundlaget for en forbedret artsdiversitet. For skov- og særligt lavbundsarealer anbefales også at undgå næringsstoftilførsel eller om muligt at fjerne næringsstoffer og anvende græsning. Hvis naturelementer indgår i projektet, giver det point i synergiscoren.
Omfanget af nyt naturindhold på projektarealerne skal ske afvejet i forhold til at opnå væsentlige klimaeffekter, da arealforbrug til disse kan reducere klimaomkostnings-effektiviteten, dog med undtagelse af urørt skov, dødt ved og genskabelse af naturlig hydrologi på kulstofrig lavbund.
[1] High Nature Value, en naturscore for arealer gennemført for hele landet. Findes på kort.
Ved både skovrejsning og udtagning af lavbundsjord tages udgangspunkt i projektarealets geografiske beliggenhed og omkringliggende landskab samt ønskede formål udover CO2-reduktion/binding. Omdannelse til skov og udtaget lavbundsareal kan også bidrage til en større naturvariation på landskabsniveau sammen med eksisterende naturområder.
Klimaskovfonden understøtter desuden potentialet for biodiversitet ved skovrejsning ved, at:
  • skabe varierede og artsrige bevoksninger i sammenhæng med eksisterende natur og gamle skove
  • stille krav om udlæg af mindst 10% (og maksimalt 50%) biodiversitetsareal i skovarealerne, herunder
    • Mindst 7,5% (og maksimalt 30%) urørt skov ved enten naturlig tilgroning eller assisteret naturlig tilgroning med plantning af skovøer
    • Etablere en varieret lysåben natur, inkl. nye vådbundsarealer og skovlysninger
  • Etablere brede, artsvarierede løvskovbryn
  • bruge hjemmehørende træarter, blomstrende træer og buske
  • genetablere naturlig hydrologi så vidt muligt, bevare dødt ved ifm. hugst og et antal hjælpetræer til naturlig død og henfald
  • stoppe brugen af pesticider og gødskning efter anlæg
Ansøger skal ved ansøgning bekræfte, at man arbejder ud fra ’Brandmandens lov’ på det konkrete projektareal.