Øvrige retningslinjer for opbygning af skov
Klimaskovfonden ønsker at fremme robuste, artvarierede og klimarobuste blandingsskove, der er rustet til at modstå ændringer i klima eller katastrofer som storme, tørke, brande og insektangreb, uden at alle træerne på store arealer dør samtidig. Klimaskovfonden har derfor opstillet rammer for skovopbygningen, der omhandler valg af træarter, sammensætning og afstandskrav.
Jordbearbejdning
Klimaskovfonden tillader jordbearbejdning, dybdepløjning eller grubning forud for skovrejsningen, hvis det ikke strider mod lokale aftaler med vandselskaber og kommuner, eller vurderes at skade kulturarven og arkæologiske værdier (skal tillades, jf. Museumsloven).
Jordbearbejdning er ikke en trussel mod skovrejsningens klimaeffekt, biodiversitet eller grundvand, men kan tværtimod have en gavnlig effekt, hvis jorden for eksempel er komprimeret af tidligere kørsel med tunge landbrugsmaskiner.
Godkendte træ- og buskarterNår skovrejsning støttes af Klimaskovfonden er følgende arter godkendt (dog jf. plantevalg.dk) |
Hjemmehørende løv- og nåletræarter (højstammede bevoksninger):
|
Skovbryn
Langs fredskovens kanter skal altid plantes løvskovbryn, dog ikke, hvis den nye skov grænser op til anden fredskov. Løvskovbryn skal bestå af 100 % løvtræer og buske. Dog kan der, hvor det er egnstypisk og relevant, indplantes et mindre antal stabile nåletræarter (fx skovfyr, østrigsk fyr og hvidgran).
Plantetallet i løvskovbryn bør være på minimum 4.000 stk./ha, heraf skal minimum 20 % være buske. Op til 60 % af plantetallet i brynet kan bestå af buske, små træer og ammetræer. Træerne skal fordeles i hele brynets bredde, men kan dog plantes langs en gradient, så der er færrest træer i de yderste rækker. Øvrige krav til løvskovbryn med lokalitetstilpassede, klimarobuste, hjemmehørende eller egnstypiske løvtræarter:
- Mindst 90 % hjemmehørende træ- og buskarter. Subsidiært egnstypiske, godkendte løvtræarter.
- Skovbryn skal mod nord og vest være mindst 20 meter brede. Mod øst og syd skal de være mindst 10 meter brede.
- Hvor skovbryn grænser op til naboejendomme, naturrige skovbryn og §3-arealer, haver eller boliger, plantes skovbrynet et stykke væk fra skellet. Se afsnit om afstandskrav.
Europæiske og oversøiske løvtræarter (højstammede bevoksninger):
|
Højproduktive nåletræarter (højstammede bevoksninger – dog jf. aftale med vandselskab/evt. kommune):
|
Europæiske og hjemmehørende, højproduktive hjælpetræarter:
|
Hjemmehørende småtræarter (skovbryn):
|
Hegning af arealer
Klimaskovfonden forudsætter hegn om de nyplantede arealer. Det vil sige, at der ikke gives tilskud, hvis lodsejer ikke beskytter de nye planter med hegn.
Lodsejer er også forpligtet til at sikre, at hegnet har en minimumshøjde på 140 cm for at beskytte skovrejsningen imod skader fra vildtet. Hegnet skal opsættes og vedligeholdes, herunder holdes lukket, så det opfylder formålet med at holde vildtet ude af indhegningen. Hegnet skal tages ned, når dets beskyttende funktion ikke længere er nødvendig for at sikre træernes vækstmuligheder, typisk efter 10 år, eller når træer er over vildtets bidehøjde.
Arealer, der anlægges ved naturlig tilgroning, skal ikke hegnes, hvis formålet er natur.
Hjemmehørende buskarter (skovbryn):
|
Træartsvalg
Lodsejer er forpligtet til at sikre, at der kun benyttes lokalitetstilpassede planter, der er godkendt af Klimaskovfonden.
Arterne bjergfyr, contortafyr, nobilis eller nordmannsgran må ikke anvendes, ligesom planter, der er opført i National-listen og EU-listen over invasive arter ikke må bruges.
Der må anvendes rødgran, sitkagran, ask og elm i et omfang, der tilsammen udgør under 20 % af skovens bevoksninger. Sitkagran må derudover ikke anvendes i forbindelse med Natura 2000 på grund af invasiv karakter.
Som skovrejser skal man altid være opmærksom på den jord, der påtænkes anvendt til skovrejsning, og kun bruge planter, der som udgangspunkt opfylder herkomstbestemmelserne for skovfrø og -planter. Man kan få information og hjælp til at vælge træ- og buskarter samt provenienser til de konkrete lokaliteter på www.plantevalg.dk
Andel af løv, nål og hjemmehørende træarter
Klimaskovfonden stiller krav om en bestemt sammensætning af træer afhængig af jordkvalitet og om der er særlige drikkevandsinteresser på arealet.
Med i beregningen af skovens samlede løvtræsandel hører løvskovsbryn, urørt løvskov og løvskovsdominerede bevoksninger. Beregningsgrundlaget er eksklusiv skovarealer, der ikke må tilplantes jf. lov.
Tabel 2: Andel af løv og nål i skovbevoksninger. Se også Tabel 3 Sammenhæng mellem jordbundstyper, jordtyper og forslag til bonitet
Bonitet | Med drikkevandsinteresser | Uden drikkevandsinteresser | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
Min. løv | Maks. nål | Hjemmehørende | Min. løv | Maks. nål | Hjemmehørende | |
Høj | 75 % | 25 % | 65 % | 75 % | 25 % | 65 % |
Middel | 75 % | 25 % | 65 % | 50 % | 50 % | 50 % |
Lav | 50 % | 25 % | 25 % | 25 % | 75 % | 25 % |
Afstandskrav
FOr at mindske skygge fra ny skov skal de nye skovbryn altid plantes et stykke væk fra eksisterende skel. Skovrejsning må således ikke ske inden for følgende afstande fra eksisterende §3 natur, naturrige skovbryn/hegn, haver og beboelse på enhver ejendom:
- 30 meter fra have eller beboelse der ligger øst og nord for skoven.
- 15 meter fra have eller beboelse der ligger vest og syd for skoven.
Der kan ikke dispenseres fra have og beboelseshensynet.