Krav til pleje og drift

Pleje og drift af fredsskovsarealerne skal generelt udføres på en måde, som er så skånsom overfor naturen, grundvandet og miljøet som muligt. Herunder gælder bl.a. forbud mod sprøjtning og gødskning efter skoven er etableret.
Projekter på indvindingsjord må der dog hverken udbringes, håndteres eller opbevares nogen former for pesticider på arealerne, hvilket også gælder evt. bygninger, indkørsler, gårdspladser eller haver, der ligger indenfor projektarealet. Ligesom der heller ikke må anvendes gødning eller deponeres, håndteres eller opbevares returjord eller spildevandsslam på arealerne. Dette gælder også forud for skovrejsningen, hvilket lodsejere skal være opmærksom på, jf. aftaler med vandværk/kommune.
I skovrejsning på landbrugsjord udgør ukrudtskonkurrence altid et problem for de nyplantede træers overlevelse, vækst og kvalitet. Kulturfasen handler derfor om at reducere konkurrencen ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Her er det især vigtigt at finde den rette balance mellem tilstrækkelig mekanisk renholdelse til sikring af skovkulturen og driftsøkonomien. Mekanisk renholdelse gælder dog kun i træernes første leveår indtil de kan klare sig selv, typisk efter 3 år.
Klimaskovfonden kræver, at mekanisk renholdelse sker i hele kulturfasen, indtil fonden er sikker på skovkulturen vækst og overlevelse. Herunder vil brug af hjælpetræer også gradvist mindske ukrudtstrykket og sikre plantningerne et bedre skovklima - og dermed også overlevelse. Klimaskovfonden kræver dog, at hjælpetræerne tages ud, når de har udtjent deres hjælpefunktion, typisk efter 15-40 år, således de ikke risikerer at skade bestandstræernes overlevelse, vækst og kvalitet. 
Senere hugst og afdrift af enkelttræer og/eller holmevis/gruppevis/mosaikvis, skal påvirke skovens strukturudvikling og artssammensætning i ønsket retning. Hvor de tidlige udrensninger og udtyndinger ofte kan foretages udgiftsneutrale, vil de senere hugster/afdrifter bidrage økonomisk til skovens ejer. Det er selvfølgelig op til lodsejeren selv at vurdere hvordan det sker på mest forsvarlig og bedste vis.
Klimaskovfonden kræver dog, at skovarealerne drives bæredygtigt og med sigte på opretholdelse af et permanent skovklima og opbygning af robuste, varierede og strukturrige bevoksninger med høj og stabil CO2-lager. Herunder vil renafdrifter over 1 ha være forbudt. Ligesom vi stiller krav om at skovens litra/bevoksninger ikke overstiger 3 ha. 
Andre forpligtelser
  • Lodsejer/ansøger skal sikre, at projektet plejes i projektperioden uden brug af gødning og pesticider, dette gælder dog ikke, hvis der på forhånd er givet skriftlig godkendelse til anvendelse af gødning og pesticider fra Klimaskovfonden og evt. samarbejdende vandselskaber/kommuner.
  • Lodsejer/ansøger sikre, at Klimaskovfonden og evt. samarbejdende vandselskaber/kommuner har adgang til projektområdet og projektmateriale i forbindelse med kontrol og validering.
  • Det er vigtigt, at skovrejsningsprojektet ikke udsættes for væsentlige ændringer, der kan have betydning for projektet. Herunder især at arealet med urørt skov ikke minimeres og arealet med lysåben natur ikke udvides, jf. Klimaskovfondens CO2-beregningsgrundlag.
  • Hegn skal nedtages, når det har udtjent sin funktion, dvs. når bestandstræerne er kommet over bidehøjde, typisk efter 10 år eller når træerne er over vildtets bidehøjde.
  • Holde dokumentation for de plantede træarter og provenienser tilgængelig i mindst 5 år og 6 måneder regnet fra datoen for slutudbetaling, medmindre der anvendes eget materiale.
  • Holde gældende tilsagnsbrev, nødvendige tilladelser og udbetalingsanmodning tilgængelige i mindst 5 år og 6 måneder regnet fra datoen for slutudbetaling.

Skiltning

Det er et krav, at man som modtager af tilskud skal oplyse offentligheden om projekter, der får støtte fra Klimaskovfonden. Det kan enten være et fysisk skilt eller på en kommunal, kirkelig eller erhvervsmæssig hjemmeside. Begge steder skal Klimaskovfondens navn og logo fremgå. Dette findes på www.klimaskovfonden.dk/logo