Det løbende hugstudtag for de forskellige træarter, der indgår i modellerne, er defineret af de valgte tilvækstoversigter, jf. afsnittet Anvendte tilvækstoversigter.

For tilvækstmodellerne, der er udtaget af VIDAR, er der valgt et hugstniveau, som vurderes at være en middel hugststyrke.  De anvendte tilvækstoversigter har følgende målgrundflade for bevoksningerne.

Tabel 4: Bevoksningens målgrundflader for træarter hentet fra VIDAR.

Hugstudtaget, der er defineret af de respektive tilvækstmodeller, forudsættes at være middel hugststyrke i et skovbrug med træproduktion som primært driftsformål.

I beregningen af det akkumulerede CO₂-lager i skoven beregnes CO₂-indholdet som et gennemsnit af skovens stående biomasse før og efter hugst.

I beregningsmodellen forudsættes det, at den ved projektstart definerede fordeling af kulturmodeller fortsættes i vedvarende cyklusser. Der er for hver træart defineret en foryngelsesprofil, hvor træarten forynges ved en fladeforyngelse, hvor det forudsættes, at der efterfølgende gentilplantes/forynges med samme art.

 For de enkelte træarter er der fastsat følgende omdriftsaldre, som vist i Tabel 5.

Tabel 5: De enkelte træarters forventede omdriftsalder i forhold til tilvækstpotentialet (beskrevet ovenfor).

Tilvækstmodel for naturlig tilgroning (urørt eller dyrket skov) baseres på enten naturlig tilgroning eller ekstensiv plantning med hjemmehørende løvtræarter. Der forudsættes ikke hugst i urørt skov. Den forventede CO₂-binding i naturlig tirlgroning er forbundet med stor usikkerhed men baseres på beregninger for forventet kulstoflagring i naturlig tilgroning fra Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., & Bentsen, N. S., (2020). Ved naturlig tilgroning med ekstensiv plantning på jorde med høj og mellem bonitet benyttes funktionen for naturlig tilgroning med mange frøkilder. Ved jorde med lav bonitet er det funktionen for få frøkilder, der benyttes. Det er på nuværende vidensniveau det bedste estimat for den forventede CO₂-binding ved naturlig tilgroning.

Tilvækstmodellen for naturlig tilgroning/dyrket følger udviklingen i henholdsvis ”naturlig tilgroning – mange frøkilder” og ”naturlig tilgroning – få frøkilder” frem til alderen 60 år, hvor den rammer et lagerniveau på ca. 200 tons CO2/ha. Herefter forudsættes lager konstant, ud fra en antagelse om at den tilvækst, der sker herefter, vil bliver hugget/skovet.

For hver træart er der defineret en forventet varig CO₂-lagring. Denne er fastsat som det gennemsnitlige stående CO₂-lager pr. ha for træarten i ren bestand, ved gentagne omdrifter, beregnet for perioden 100 – 200 år. 

Den varige CO_2-binding for de enkelte kulturmodeller er fastlagt på baggrund af den forudsatte forholdsmæssige fordeling, der er mellem de enkelte træarter i modellen ved alderen 100 år. Det samlede projekts varige binding er fastsat ud fra summen af den varige binding i de enkelte kulturmodeller.

Beregningsmodellen for CO₂-enheder inkluderer ikke det høstede træs mulige substitutionseffekt ift. fossile brændstoffer eller lagringseffekten ved høstede træprodukter.