Baselinen er udgangspunktet for beregningerne af det forventede lager af CO₂ i den kommende bevoksning.

Beregningsmodellen for CO₂-enheder medregner ikke afværget CO_2-udledning fra ophørt landbrugsdrift (energiforbrug og arealanvendelse), da det fraregnes grundet lækagerisiko.

På det nuværende vidensniveau betragtes det desuden ikke som troværdigt at inkludere den undgåede udledning fra en eventuel omlægning af landbrugsjord til skov. Usikkerhederne ved disse beregninger vurderes at være for store i forhold til nøjagtigheden af data.

Udledningen fra etablering af skovrejsningen og renholdelsen af bevoksningerne gennem de første vækstsæsoner indgår ikke.

Omfanget af eventuel eksisterende skov på projektarealet defineres og specificeres i beskrivelse af projektplanen. Beregningsmodellen kan indregne CO₂-optaget i eksisterende skov – men det specificeres i beregningsmodellens resultatark, så det ikke indgår i opgørelsen af additionelle CO₂-enheder fra projektet.

Hvis der gennemføres skovrejsning på arealer med vedvarende græs, hvor kulstofmængden i både den overjordiske biomasse og i mineraljorden, er højere end i omdriftsjorder, vil der ske en udledning af CO2

i forbindelse med omlægningen af græsarealerne til skov.

Den udledte CO₂ vil gradvist blive bundet og lagret igen, efterhånden som skoven udvikler sig. Beregningen af CO_2-effekten tager højde for denne midlertidige udledning af CO₂, samt det højere indhold af kulstof i jordbunden. Det sker ved at den lagring, der forventes i mineraljorden over tid (0,77 tCO2/ha/år, se afsnittet nedenfor om CO₂ binding i mineraljord), ikke inkluderes i beregningen for arealer, der omlægges fra vedvarende græsdække til skov.