Klimaskovfondens certificeringsstandard Bidrag til den danske klimaindsats gennem skovrejsning hviler på en beregning af skoves evne til at opfange og lagre CO₂. Denne evne vil variere alt efter skovens opbygning og artssammensætning og derfor redegør vi her for, baggrunden for beregningerne, hvilke forudsætninger, de hviler på og argumenterne for dem.

Her kan du således gå i dybden med Klimaskovfondens overordnede principper for beregningsmodellen for, hvor meget CO₂ fondens skovrejsningsprojekter forventes at medføre. Beregningen bygger på den gennemsnitlige varige binding for hvert skovrejsningsprojekt. Det er dette niveau, der vil kunne fastholdes ved god og almen skovdyrkning og det kan derved sikre høj troværdighed og permanens af CO₂-enhederne. Den varige binding defineres som det gennemsnitlige stående CO₂-lager i projektets bevoksninger, ved gentagne omdrifter, beregnet for perioden 100-200 år. Ud af de CO₂-enheder, der fremkommer ved projektet, vil en andel blive fratrukket til en fælles buffer.

Modellen vil løbende blive revideret i takt med at ny forskning og viden, som kan kvalificere beregningsgrundlaget, bliver tilgængelig.

Beskrivelsen af modellen og antagelser og forudsætninger for denne, tager afsæt i de kulturmodeller, vi stiller til rådighed. Valget af kulturmodeller, bevoksningprocent og arealanvendelsen er udgangspunkt for den beregning af CO₂-enheder, der sker på projektniveau. På trods af den brede baggrund for beregningsmodellen er der i modellen også valg og fravalg, der muliggør mere nøjagtige beregninger.

Modellen fokuserer således på at beregne den binding af CO₂, der vil finde sted på det kommende projektareal, som illustreret i Figur 1. Her ses, at leverandører til projektets CO₂-udledning ikke medregnes.

Det vil sige, at den afværgede CO₂-udledning fra omlægning af landbrug (arealanvendelse og energiforbrug) til skovbrug ikke medregnes. Lagringseffekten i træprodukter, der hentes ud af skoven, samt substitutionseffekten for træprodukter, der udnyttes til energiproduktion, inkluderes ikke i beregningen. Argumentationen for disse valg og fravalg findes i de følgende afsnit.

Det er vigtigt at fremhæve, at modellen udregner de CO₂-enheder, der udbydes som bidragsprodukt, da det er vigtigt for Klimaskovfonden at sikre høj troværdighed i beregningerne. Derfor vil antallet af udbudte CO₂-enheder også være lavere end den samlede akkumulerede CO₂-effekt, som skovrejsningen på lang sigt vil bidrage med.

Figur 1 illustrerer værdikæden for skovrejsning, og hvordan beregningen af den projekterede og forventede CO₂-binding i skoven begrænses til skovrejsningsprojektet. Udledning fra leverandører og træprodukter medregnes ikke i projektets CO2-effekt.

Beregningerne i modellen er omfattet af usikkerheder og antagelser, som beskrives her. Resultaterne er en projektering af den forventede kulstofbinding og estimater på, hvilken effekt, der kan forventes af den kommende bevoksning, beregnet på plantningstidspunktet.

Foreløbig er der taget en principbeslutning om, at det vil være ansøgere om støtte fra Klimaskovfonden, der skal benytte sig af beregningsmodellen og indsende en opgørelse over det forventede antal CO₂-enheder, sammen med deres ansøgning om tilskud.  

Klimaskovfondens beregningsmetode følger IPCC’s guidelines for beregning af lagring af kulstof i landbrugsarealer, der omlægges til skov.

Til beregningen af optag og lagring af CO₂ i skov anvendes ”biomasseligninger” som beregningsmetode, som beregner den levende over- og underjordiske biomasse. Metoden er beskrevet i notat fra Københavns Universitet: Fremskrivning af kulstof i skovene i periodeplanen[1]. Derudover baserer beregningen af dødt ved, litter og kulstofbinding i jordbund sig på data fra Danmarks Skovstatistik^[2], som gennemgås i efterfølgende afsnit.

Som indgangsværdi i biomasseligningerne anvendes diameter og højde for enkelttræet i bevoksningen. Output fra biomasseligningerne er enkelttræets samlede biomasse i kg, der kan omregnes til kg. kulstof ved at gange med 0,5. Omregning til CO₂-ækvivalenter (CO₂æ) sker ved anvendelse af den molekylære ratio mellem CO₂ og C på 44/12.

I beregningen af henholdsvis CO_2-indholdet i skovens stående bevoksning og i hugstudtaget, anvendes henholdsvis den stående bevoksning og hugstudtagets grundfladevægtede middeldiameter (Dg) og middelhøjde (Hg), som indgang. Bevoksningens/hugstens samlede CO₂-indhold beregnes ved at gange middeltræets CO₂-indhold med stamtallet for henholdsvis bevoksningen/hugstudtaget.

Biomasseligninger findes for henholdsvis stammemasse, kronemasse og rodmasse, og træernes samlede masse findes ved summen af disse.

[1] Nielsen, A. T., & Nord-Larsen, T. (2021). Fremskrivning af kulstof i skovene i periodeplanen. IGN Report.

[2] Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., & Bentsen, N. S., (2020). Kulstofbinding ved skovrejsning 2020: Sagsnotat, 44 s.

Bevoksningsprocenten for de nyanlagte projekter kan være op til 100 %. Ifølge Skovstatistikken 2020[3] er ca. 5 % af Danmarks skovareal karakteriseret som ”andet”, der omfatter midlertidigt ubevoksede arealer og hjælpearealer i skov.

I ligningerne angiver ”𝑑” er det enkelte træs diameter målt i brysthøjde (dbh), og “ℎ” er enkelttræets totalhøjde.Da formlen bruges på hele bevoksninger efter middeltræmetoden, anvendes 𝐷𝑔 og 𝐻𝑔, som hhv. 𝑑 og ℎ. De variable er angivet i meter.

Modellens parametre: 𝛼0 − 𝛼2, β0 − β2 og 𝛾0 − 𝛾2 er træartsspecifikke.

Parametrene 𝛾0 − 𝛾2 findes ikke for alle træarter. For alle løvtræarter anvendes 𝛾0 − 𝛾2 for bøg. For alle nåletræsarter anvendes 𝛾0 − 𝛾2 for rødgran (med undtagelse af sitkagran, der har egne parametre).

[3] Nord-Larsen, T., Johannsen, VK., Riis-Nielsen, T., Thomsen, I. M., & Jørgensen, B. B. (2021). Skovstatistik 2020. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Beregningen af CO₂-indholdet tager udgangspunkt i kendte tilvækstmodeller for danske skovtræarter. Her er bevoksningens samt hugstudtagets middeldiameter (Dg), middelhøjde (Hg) og stamtal variable indgangsværdier.

Der er primært anvendt data fra programmet VIDAR, hvor de mest gængse tilvækstmodeller er integreret. Fra programmet hentes data for udvikling af totalproduktion, hugst og stående vedmasse for de enkelte træarter. Da der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer tilvækstmodeller for nordmannsgran, benyttes en tilvækstmodel for ædelgran.

Tabel 1 redegør for hvilke kilder til tilvækstmodeller, der er anvendt for de enkelte træarter.

Tabel 1: Kilde til tilvækstmodeller for de enkelte træarter.