Klimaskovfondens beregningsmetode følger IPCC’s guidelines for beregning af lagring af kulstof i landbrugsarealer, der omlægges til skov.

Til beregningen af optag og lagring af CO₂ i skov anvendes ”biomasseligninger” som beregningsmetode, som beregner den levende over- og underjordiske biomasse. Metoden er beskrevet i notat fra Københavns Universitet: Fremskrivning af kulstof i skovene i periodeplanen[1]. Derudover baserer beregningen af dødt ved, litter og kulstofbinding i jordbund sig på data fra Danmarks Skovstatistik^[2], som gennemgås i efterfølgende afsnit.

Som indgangsværdi i biomasseligningerne anvendes diameter og højde for enkelttræet i bevoksningen. Output fra biomasseligningerne er enkelttræets samlede biomasse i kg, der kan omregnes til kg. kulstof ved at gange med 0,5. Omregning til CO₂-ækvivalenter (CO₂æ) sker ved anvendelse af den molekylære ratio mellem CO₂ og C på 44/12.

I beregningen af henholdsvis CO_2-indholdet i skovens stående bevoksning og i hugstudtaget, anvendes henholdsvis den stående bevoksning og hugstudtagets grundfladevægtede middeldiameter (Dg) og middelhøjde (Hg), som indgang. Bevoksningens/hugstens samlede CO₂-indhold beregnes ved at gange middeltræets CO₂-indhold med stamtallet for henholdsvis bevoksningen/hugstudtaget.

Biomasseligninger findes for henholdsvis stammemasse, kronemasse og rodmasse, og træernes samlede masse findes ved summen af disse.

[1] Nielsen, A. T., & Nord-Larsen, T. (2021). Fremskrivning af kulstof i skovene i periodeplanen. IGN Report.

[2] Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., & Bentsen, N. S., (2020). Kulstofbinding ved skovrejsning 2020: Sagsnotat, 44 s.

Bevoksningsprocenten for de nyanlagte projekter kan være op til 100 %. Ifølge Skovstatistikken 2020[3] er ca. 5 % af Danmarks skovareal karakteriseret som ”andet”, der omfatter midlertidigt ubevoksede arealer og hjælpearealer i skov.

I ligningerne angiver ”𝑑” er det enkelte træs diameter målt i brysthøjde (dbh), og “ℎ” er enkelttræets totalhøjde.Da formlen bruges på hele bevoksninger efter middeltræmetoden, anvendes 𝐷𝑔 og 𝐻𝑔, som hhv. 𝑑 og ℎ. De variable er angivet i meter.

Modellens parametre: 𝛼0 − 𝛼2, β0 − β2 og 𝛾0 − 𝛾2 er træartsspecifikke.

Parametrene 𝛾0 − 𝛾2 findes ikke for alle træarter. For alle løvtræarter anvendes 𝛾0 − 𝛾2 for bøg. For alle nåletræsarter anvendes 𝛾0 − 𝛾2 for rødgran (med undtagelse af sitkagran, der har egne parametre).

[3] Nord-Larsen, T., Johannsen, VK., Riis-Nielsen, T., Thomsen, I. M., & Jørgensen, B. B. (2021). Skovstatistik 2020. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.