Forud for beregningen og projekteringen af CO₂-enheder skal der på projekt- og eventuelt helt ned på bevoksningsniveau fastsættes bonitet/boniteter for projektarealet.

Som udgangspunkt fastsættes boniteten af projektejer/projektejers konsulent. Boniteten fastsættes med baggrund i lokalkendskab til den konkrete jordbund og øvrige vækstbetingelser, herunder eventuelt ved sammenligning med kendte vækstvilkår fra omkringliggende skove. Der udarbejdes ved ansøgningen en kort begrundelse for den formodede bonitet.

Boniteten kan angives som høj, middel eller lav, og henviser til, om lokaliteten er henholdsvis højtproducerende, middelproducerende eller lavt producerende.

Som vejledende fastsættelse af bonitet kan der tages udgangspunkt i inddelingen af jordbundstyper fra Bekendtgørelse om jordbundstypeklassifikation. Klimaskovfonden har opstillet forslag til vejledende bonitet for de enkelte jordbundstyper i Tabel 2.

Der er dog tale om en forenkling af virkeligheden, og variationen ift. bonitet kan variere væsentligt mellem lokationer med samme jordbundsklassificering, bl.a. som følge af kystnærhed, vandforhold, dybereliggende jordlag mv. 

Tabel 2: Oplæg til sammenhæng mellem jordbundstyper 1-12, jordtype og forslag til bonitet.

Med baggrund af Klimaskovfondens krav til de skovrejsningskulturer, der kan gives støtte til, har Klimaskovfonden udarbejdet foruddefinerede standard kulturmodeller, der beskriver de specifikke træartsblandinger, når der anlægges skov. For hver kulturmodel beregnes den forventede CO₂-binding.

Kulturmodellerne sammensættes, så de med baggrund i de forudsatte dyrkningsmodeller (beskrevet i afsnittet ”hugst og foryngelse”) kan understøtte, at skovrejsningsprojektet på lang sigt udvikler sig henimod robuste, varierede og klimatilpassede skove, der kan forvaltes efter principper for bæredygtig skovdrift.

Der er udarbejdet kulturmodeller, der kan anvendes på henholdsvis høj, middel og lav bonitet.

Ved juletræsbevoksninger der udvikles til skov antages det i kulturmodellerne, at træerne er 15 år fra begyndelsen, da juletræsbevoksningen maksimalt må være 20 år. Juletræerne kan benyttes som hjælpetræart, her antager modellen at træerne er fjernet inden år 20. Juletræerne kan erstatte "NÅL - valgfri", men ikke kombineres, så den samlede andel af nål overstiger procentandelen for "NÅL - valgfri".

I det enkelte projekt vælges specifikke kulturmodeller på bevoksnings-/litraniveau. Ved den praktiske etablering af projektet (plantningen), vil det – indenfor de fastsatte rammer for den enkelte standardmodel - være muligt i mindre omfang at justere og tilpasse træartssammensætningen og indblandingsprocenterne.

De angivne kulturmodeller er nærmere beskrevet i Excel arket med Klimaskovfondens beregningsmodel for CO₂-optag ved skovrejsning, under fanen ”kataloget over kulturmodeller”. Antallet af mulige kulturmodeller i Klimaskovfondens projekter vil løbende blive evalueret og eventuelt udvidet.

Den løbende udvikling af CO₂ i det stående lager af træ og den totale produktion for de enkelte kulturmodeller beregnes ud fra den forholdsmæssige træartssammensætning i de definerede kulturmodeller – og på baggrund af data fra de respektive tilvækstoversigter for træarterne i ren-bestand.

I de enkelte bevoksningsmodeller udarbejdes en forholdsmæssig fordeling, der summer til 100 % af de forventede varige bestandstræarter. Denne fordeling kan reguleres senere i bevoksningens livscyklus, hvis træartsfordelingen ændres pga. f.eks. udhugning eller andet.

CO₂-optaget i eventuelle hjælpetræarter (ammetræer, sportræer mv.) medregnes i det omfang og i den periode, hvor træerne er til stede i kulturerne.

Hjælpetræarterne forudsættes afviklet indenfor de første 20 år af kulturernes levetid, hvorefter hjælpetræarternes andele i kulturerne tillægges de blivende træarter. Dette gælder også, hvor der benyttes juletræer som hjælpetræart. Her antages det tilsvanrede, at hjælpetræerne har en gennemsnits alder på 15 år, da juletræbevoksningne maksimalt må have en alder på 20 år, når den bliver omlagt.

På grund af veje, skovningsspor, mindre ubevoksede arealer mv. har de fleste bevoksninger i danske skove normalt en bevoksningsprocent på under 100. Regulering ift. aktuel bevoksningsprocent foretages for den enkelte bevoksning i det enkelte projekt når projektets inputdata indtastet. Hvis der ønskes en kultur-/bevoksningsmodel med en generelt lavere bevoksningsprocent kan det reguleres ved reduktion af de enkelte træers andele i bevoksningen.

Figur 4: Udklip fra beregningsmodellen, der viser hvordan valg af træarter, hjælpetræart, tilvækstmodel og andel af artsammensætning vælges i modellen.

Krav til plantetal, renholdelse og peleje af kulturerne er defineret i Klimaskovfondens skovkriterier.

Stamtal fra år 20 og frem er defineret i de enkelte træartes tilvækstmodeller. For modeller udtrukket af VIDAR er det forudsat, at der ved alderen 20 år er et stamtal på 4.000 stk./ha for løvtræer og 3.000 stk./ha for nåletræer.

En væsentlig del af kulstofbindingen i skovrejsningsprojekter sker i gradvis opbygning af dødt ved og opbygningen af skovbundens litterlag.

På det nuværende vidensgrundlag kan den akkumulerede kulstofbinding i dødt ved og litterlaget estimeres på baggrund af Danmarks Skovstatistik, som det fremgår af Tabel 3.

Tabel 3 Gennemsnitsværdier for akkumuleret CO₂ bundet i dødt ved og litter. Værdierne er baseret på gennemsnitsdata fra Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., & Bentsen, N. S., (2020), side 17-18.

På baggrund af disse gennemsnitstal fra Danmarks Skovstatistik estimeres udviklingen af CO₂-lageret i dødt ved og litterlaget i de enkelte år ved hjælp af interpolation, hvor den angivne gennemsnitsværdi for aldersintervallerne i tabellen forudsættes opnået midt i intervallet. Udviklingen ses i Figur 6.

Figur 6: Estimeret udvikling af CO₂ i dødt ved og litterlag baseret på data fra Danmarks Skovstatistik.

På tidligere landbrugsarealer vil jordens kulstofpulje øges ved skovrejsning. Stigningen i jordens kulstofindhold er som gennemsnitsværdi angivet til 0,77 t CO₂e /ha/år^[1] til og med år 100.

Effekten af den gradvist øgede kulstofpulje medregnes derfor i hver af de enkelte CO₂-modeller (kulturmodeller), og tæller således med for de områder, hvor der plantes skov.

Ændringer af jordens kulstofindhold medregnes ikke for øvrige arealer i projektområdet, da ændringen for disse områder kun vil være begrænset. Dertil kommer, at det er relativt komplekst at forudsige, hvilke ændringer, der vil forekomme for disse områder.

[1] Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., & Bentsen, N. S., (2020). Kulstofbinding ved skovrejsning 2020: Sagsnotat, 44 s.