Dødt ved, litter og jordbund
En væsentlig del af kulstofbindingen i skovrejsningsprojekter sker i gradvis opbygning af dødt ved og opbygningen af skovbundens litterlag.
På det nuværende vidensgrundlag kan den akkumulerede kulstofbinding i dødt ved og litterlaget estimeres på baggrund af Danmarks Skovstatistik, som det fremgår af Tabel 3.
Tabel 3 Gennemsnitsværdier for akkumuleret CO2 bundet i dødt ved og litter. Værdierne er baseret på gennemsnitsdata fra Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., & Bentsen, N. S., (2020), side 17-18.
Alder | 0-10 | 10-20 | 20-30 | 30-40 | 40-50 |
|---|---|---|---|---|---|
Dødt ved tons CO2æ/ha | 0 | 0,3 | 0,5 | 2,5 | 4,4 |
Litterlag tons CO2æ/ha | 0 | 8,5 | 17,0 | 33,3 | 49,6 |
I alt tons CO2æ/ha | 0 | 8,8 | 17,5 | 35,8 | 54,0 |
På baggrund af disse gennemsnitstal fra Danmarks Skovstatistik estimeres udviklingen af CO2-lageret i dødt ved og litterlaget i de enkelte år ved hjælp af interpolation, hvor den angivne gennemsnitsværdi for aldersintervallerne i tabellen forudsættes opnået midt i intervallet. Udviklingen ses i Figur 6.
Figur 6: Estimeret udvikling af CO2 i dødt ved og litterlag baseret på data fra Danmarks Skovstatistik.
CO2 binding i mineraljorden
På tidligere landbrugsarealer vil jordens kulstofpulje øges ved skovrejsning. Stigningen i jordens kulstofindhold er som gennemsnitsværdi angivet til 0,77 t CO2e /ha/år[1] til og med år 100.
Effekten af den gradvist øgede kulstofpulje medregnes derfor i hver af de enkelte CO2-modeller (kulturmodeller), og tæller således med for de områder, hvor der plantes skov.
Ændringer af jordens kulstofindhold medregnes ikke for øvrige arealer i projektområdet, da ændringen for disse områder kun vil være begrænset. Dertil kommer, at det er relativt komplekst at forudsige, hvilke ændringer, der vil forekomme for disse områder.
[1] Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., & Bentsen, N. S., (2020). Kulstofbinding ved skovrejsning 2020: Sagsnotat, 44 s.