Lækage

Klimaskovfonden forholder sig til eventuelle lækageeffekter fra gennemførte projekter og ønsker gennem sin tilgang at søge at minimere lækageeffekter.

Lækageeffekter kan være både positive og negative.

Negative og positive lækageeffekter kan indfinde sig både lokalt hos lodsejer (hvis lodsejer selv tilvejebringer ophørt produktion andetsteds på egne arealer), nationalt eller internationalt.

Lækageeffekter er grundlæggende et område med et begrænset omfang af empiriske studier og manglende national og international konsensus. Således vil Klimaskovfonden løbende orientere sig mod eventuelle nye afdækninger og evaluere behov for at opdatere Klimaskovfondens lækagetilgang.

De Økonomiske Råd (DØRS) har i 2019 og 2020 i den årlige Økonomi og Miljø rapportering kortlagt lækagerater fra forskellige sektorer, herunder landbrugssektoren. I den seneste udgave (2020) angiver de en generel lækagerate fra landbrugssektoren på 35% (med følsomhed op til 85%) ved indføring af en CO₂-afgift på 1.200 kroner. Lækageraten defineres som ”andel af reduceret udledning indenlands, der opstår udenlands”. Lækageraterne er inklusiv eventuelt bidrag fra ændret arealanvendelse.

Langt størsteparten af de danske private skove og alle offentlige skove er underlagt fredskovspligt. Dette, og løbende tilgang af nye skovprojekter, har medvirket til at bevare eksisterende skove og en løbende udvikling af skovarealet i Danmark. Siden Folketinget i 1989 vedtog målet om at fordoble skovarealet over 75 år, er skovarealet steget fra omkring 532.000 til 632.711 hektar. Således anses det for usandsynligt, at skovrejsningsprojekter i Danmark giver anledning til væsentlige indenlandske kulstoftab udenfor projektarealet

International negativ lækage:
Bidragsproduktet vedrører et bidrag til de nationale og geografisk afgrænsede mål. For at sikre, at rapporteringer, tilgange og kommunikation afgrænsningsmæssigt flugter, medtages ikke internationale lækageforhold for bidragsproduktet.

National negativ lækage:
Der indregnes en 100% indenlands lækagerate ift. oprindelig landbrugsproduktion for arealanvendelse og energiforbrug. Grundet fredskov og skovpraksis medtages ingen effekter fra ændret arealanvendelse. Lækagen indregnes ved, at der i CO₂-modellen ikke medtages klimagevinsten for arealanvendelse og energiforbrug fra ophørt landbrugsdrift.

DØRS analyser understøtter dette som en konservativ tilgang (trods denne analyse har et internationalt perspektiv).

Lodsejer negativ lækage:
Såfremt lodsejer flytter oprindelig produktion på projektareal andetsteds på lodsejerkontrollerede arealer og såfremt produktionsflytningen giver anledning til tab af væsentlige kulstoflagre, skal dette kulstoftab opgøres efter IPCCs retningslinjer. Væsentlige kulstoflagre defineres som over 5% af projektets samlede opgjorte CO₂-effekt. Dette kulstoftab skal fratrækkes projektets CO₂-effekt.

Der indregnes ingen positive lækageeffekter fordi det vurderes som spekulativt og fordi effekter først vil indfinde sig efter lang tid.