Klimaskovfondens certificeringsstandard Bidrag til den danske klimaindsats gennem skovrejsning giver virksomheder, offentlige myndigheder, organisationer og privatpersoner mulighed for at bidrage til, at Danmark når de ambitiøse og afgørende klimamål.

Klimaskovfonden har i første omgang udviklet et bidragsprodukt, hvor midlet er skovrejsning på dansk jord, men de udviklede principper vil have et stort sammenfald med kommende løsninger for lavbundsprojekter og eventuelle klimakompensationsprodukter.

Certificeringsstandarden følger international praksis for, hvordan frivillige CO₂-enheder kan opgøres, udstedes og rapporteres.

Klimaskovfonden opfordrer samarbejdspartnere til at prioritere dybe reduktioner i egne drift- og værdikæder, foruden de indsatser, de gennemfører sammen med Klimaskovfonden.

Standarden vil løbende opdateres med forhold, der stadig er under udvikling. Det gælder bl.a. tilgang til monitorering, rapportering og verifikation (MRV) af projekternes CO₂-effekter, projektperiode, klimaregister og governancestruktur for standarden i sin helhed.

Når midlet til bidragsproduktet er skovrejsning kan vi samtidig glæde os over de synergieffekter det medfører. Det kan være beskyttelse af grundvandet, akvatiske økosystemer, hensyn til biodiversitet og rekreative værdier, som også er vigtige kriterier i fondens projekter.

Det produkt Klimaskovfonden har udviklet kaldes ”bidrag til den danske klimaindsats gennem skovrejsning” – herfra bidragsproduktet.

Bidragsproduktet er kendetegnet ved, at den underliggende og løbende effekt fra projekterne bidrager direkte til Danmarks nationale klimamål. Det er både målsætningerne om, at CO_2-niveauet skal reduceres med 70% i 2030 i forhold til niveauet i 1990, at vi skal have et klimaneutralt samfund i 2050 samt EU-reguleret Nationally Determined Contribution (NDC) under Paris-aftalen.

Med den underliggende og løbende effekt menes for eksempel, at opgørelserne i det nationale klimaregnskab, National Inventory Report (NIR) opgøres efter retningslinjerne udstukket af UNFCCC, mens Klimaskovfonden opgør projekterne jf. CO₂-optag ved skovrejsning - baggrund for Klimaskovfondens beregningsmodel. Disse er i videst muligt omfang søgt afstemt, men opgørelserne er ikke fuldt ud identiske. Der er for eksempel forskelle i afgrænsninger og detaljegrad, hvilket fremgår i detaljer i CO2-optag ved skovrejsning - baggrund for Klimaskovfondens beregningsmodel. Således vil en effekt på 1 tons CO₂ i det nationale klimaregnskab ikke opnå samme høje niveau, hvis man bruger Klimaskovfondens beregningsmodel.

Grundlæggende vurderes effekten over tid i NIR til at være større end effekten opgjort af Klimaskovfonden, blandt andet fordi der ikke medtages gevinster fra høstede træprodukter (harvested wood products, HWP) i Klimaskovfondens opgørelse.

Bidragsproduktet kan bruges af bidragydere i CSR-rapporter og markedsføring, men da bidragsydere ikke opnår ejerskab af CO₂-effekten fra projekterne, kan de ikke indregne effekten i deres frivillige regnskaber eller bruge dem til at opnå målsætninger under for eksempel Science Based Targets Initiative (SBTi), Net Zero standarden og lignende. Endvidere kan bidragsydere ikke benytte effekten til at fremføre påstande som klimaneutralitet og lignende.

Bidragsproduktet er designet med henblik at følge retningslinjerne for ”contribution targets” beskrevet i GHG Land Sector and Removal Guidance, september draft for review and Pilot testing (2022).

Alle skovrejsningsprojekter, der gennemføres under Klimaskovfondens standard, vil fremgå af Klimaskovfondens register, ligesom projekternes CO₂-effekt vil være anvist i både ex-post og ex-ante omfang.