Additionalitet og baseline

Virksomheder og privatpersoner, der giver bidrag til den danske klimaindsats gennem Klimaskovfonden skal have vished for, at den klimaeffekt, der opnås gennem fondens projekter er reel i forhold til hvad, arealet ellers kunne være anvendt til. Desuden skal de have sikkerhed for, at den klimaindsats, de bidrager til, ikke var sket alligevel uden deres økonomiske bidrag.

At klimaeffekten er reel i forhold til alternativ arealanvendelse (også kaldet baseline) beskrives yderligere i CO2-optag ved skovrejsning - baggrund for Kliamskovfondens beregningsmodel.

For at sandsynliggøre, at indsatsen ikke kunne forventes at ske under normale lovmæssige, økonomiske eller forretningsmæssige årsager, skal alle projekter bestå en række additionalitetstest, for at komme i betragtning til støtte fra fonden.

Klimaskovfondens additionalitetstest

I Klimaskovfondens additionalitetstest skal projekter sandsynliggøre, at de medfører et bidrag til den danske klimaindsats, der ikke ville opnås uden støtte. Det er centralt i testen at demonstrere, at en alternativ benyttelse af arealet (som landbrugsdrift) er mere rentabelt end, i dette tilfælde, skovrejsning. Dette demonstreres oftest ved at gennemføre en analyse af nettonutidsværdien af alle relaterede og forventede fremtidige pengestrømme for den mest sandsynlige alternative benyttelse kontra skovrejsning - inklusive etableringsomkostninger, støttebetaling, driftsindtægter og -omkostninger. Resultatet skal vise, at alternativ benyttelse er mere attraktiv end skovrejsning, eksklusiv bidrag fra CO₂-enheder, for at projektet kan påberåbe sig finansiel additionalitet.

Det er Klimaskovfondens vurdering, baseret på historiske og aktuelle afkast ved landbrug og skovbrug, at skovrejsning i udgangspunktet er den mest økonomisk attraktive arealudnyttelse uden bidrag (fra CO₂-enheder). Således er der udviklet en additionalitetstilgang, hvor det kun er højproduktive plantageskove, der skal underlægges en projektspecifik finanstest.

På den måde reducerer Klimaskovfonden de administrative byrder hos lodsejer, så denne undgår at udarbejde unødvendige økonomiske analyser, hvor resultatet kendes på forhånd.

For generisk at evaluere, at projekter under Klimaskovfondens rammer og retningslinjer for skovrejsning ikke er den økonomisk mest fordelagtige arealanvendelse, er der udarbejdet dokumentationen Sammenligning af NPV for Klimaskovfondens skovrejsningsprojekter med NPV for fortsat landbrugsdrift. Denne sandsynliggør det forhold, også i tilfælde af, at projekterne etableres på vandindvindingsarealer med tabserstatning fra vandværk. Dokumentationen er gældende til og med 31. december 2023, hvorefter der skal udarbejdes ny dokumentation for kommende periode. Gældende dokumentation skal til hver en tid være tilgængelig på Klimaskovfondens hjemmeside.

Projekter skal demonstrere additionalitet ved fire steps:

Step 1: Legal test Projekter må ikke være påkrævet af gældende love og regler. Dette gælder for eksempel (men er ikke udtømmende): Rejsning af erstatningsskov Skovrejsning påkrævet af lokalplaner
Step 2: Skovrejsningstilskud Projekter må ikke modtage andet tilskud eller støtte til selve skovrejsningen fra andre tilskudsordninger (som LDP), andre offentlige eller private fonde og puljer eller virksomheder.
Step 3: Finanstest Hvis der rejses skov, som falder indenfor definitionen af ”højproduktive plantageskove”, skal der gennemføres en finanstest, som skal demonstrere, at projektet ikke er den mest rentable arealudnyttelse ift. alternativ arealudnyttelse. For indeværende yder Klimaskovfonden ikke støtte til ”højproduktive plantageskove”, men det kunne eksempelvis blive relevant hvis andre aktører ønsker at benytte Klimaskovfondens standard direkte med en lodsejer. En konkret model til påvisning af, at den ”højproduktive plantageskov” ikke er den mest fordelagtige benyttelse af arealer, er endnu ikke udviklet. Indtil 31. december 2023 består skovrejsningsprojekter etableret efter Klimaskovfondens srammer og retningslinjer for skovrejsning automatisk finanstesten baseret på Sammenligning af NPV for Klimaskovfondens skovrejsningsprojekter med NPV for fortsat landbrugsdrift.
Step 4: Gængs praksis og andre kommercielle formål Denne test er subjektiv og har til formål at vurdere, om projektets karakter allerede er gængs praksis uden bidrag fra CO₂-enheder eller tjener andre kommercielle formål, der sandsynliggør projektgennemførsel uanset bidraget fra CO₂-enheder. I dette tilfælde kan testen ikke bestås. Dette kunne eksempelvis være beplantninger, der skal hindre indkig til infrastruktur eller energiproduktionsanlæg. Det er Klimaskovfonden, der evaluerer, hvorvidt projektet vurderes at være gængs praksis eller tjener andre kommercielle formål. Alle projekter skal bestå alle fire additionalitetstest.